Bliv en del af en ambitiøs børnekommune og ressourcepædagogteamet i Distrikt Måløvhøj fra 1. december 2026.
Vil du sætte din faglighed i spil og være med til at udvikle stærke, fællesskabende udviklings- og læringsmiljøer for børn i Distrikt Måløvhøj?
Grib muligheden for at blive en del af ressourcepædagogteamet, hvor du sammen med Ballerup Kommunes fire andre ressourcepædagoger bidrager med at skabe læringsmiljøer af høj kvalitet i distriktets børnehuse.
I Ballerup Kommune arbejdes der tværfagligt ud fra kommunens overordnede Børne- og Ungepolitik ”Fællesskab for alle – alle i Fællesskab”.
Se Børne- og Ungepolitikken her.
Omdrejningspunktet i Ballerup Kommunes pædagogiske arbejde er aktivt at understøtte og fremme alle børns deltagelsesmuligheder i fællesskaberne i børnehusene. Som ressourcepædagog samarbejder du med de fem børnehuse om udviklingen af inklusionsopgaven og er med til at skabe kvalificerede lærings- og udviklingsmiljøer for alle børn.
Dine vigtigste opgaver
- Som ressourcepædagog arbejder du tæt og eksperimenterende sammen med det pædagogiske personale i børnehusene samt med andre tværfaglige samarbejdspartnere. Praksisfællesskabet tager afsæt i den systemiske og anerkendende tilgang, hvor du sætter din egen faglighed i og på spil sammen med kolleger og samarbejdspartnere for at se efter sammenhænge og meningsgivende helheder i børns liv.
- Som ressourcepædagog faciliterer du udvikling af det pædagogiske læringsmiljø via egen praksisnær deltagelse, refleksiv og didaktisk sparring samt vidensdeling med det pædagogiske personale.
- Du indgår i opgaveløsningen ved direkte pædagogiske indsatser i forhold til det enkelte barn, en børnegruppe eller læringsmiljøet. Alle arbejdsopgaver er bundet op af en handleplan, som ressourcepædagogen bidrager til udarbejdelsen af samt er medansvarlig for implementering og evaluering sammen med det pædagogiske personale.
- Som ressourcepædagog arbejder du med voksne professionelles læring og praksisudvikling samt med børns læring, trivsel, udvikling og dannelse. Dette dobbelte perspektiv stiller store krav til samarbejdsevner, organisatorisk forståelse samt fleksibilitet.
Dine kompetencer
- Du brænder for at være med til at skabe de bedste deltagelsesmuligheder for alle børn.
- Du ser værdien i at være med til at udvikle læringsmiljøer med afsæt i fællesskabet, børneperspektivet og den styrkede pædagogiske læreplan.
- Du vægter team- og tværfagligt samarbejde højt og sætter en ære i at få pædagogik, inklusion og organisering til at gå op i en højere enhed, så det bliver praksisnært og nærværende.
- Du kan arbejde socialpædagogisk i en almen pædagogisk ramme og omsætte din teoretiske viden til pædagogisk handling.
- Du er i stand til at reflektere over egen praksis og kan tilrettelægge indsatserne i forhold til hvad opgaven kalder på. Du har som ressourcepædagog opgaver i flere børnehuse samtidig. For at lykkes og trives i jobbet er det vigtigt, at du besidder en stærk faglighed, gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner samt flair for IT.
- Du er uddannet pædagog/socialpædagog, som har pædagogiske ambitioner og søger viden og indsigt i udviklingen af dagtilbudsområdet samt besidder en personlig robusthed og et positivt overskud. Ballerup Kommune ser gerne, at du har relevant efteruddannelse på diplomniveau samt en solid praksiserfaring med inklusionsarbejdet inden for dagtilbudsområdet.
Det får du hos Ballerup Kommune
- Faglig sparring og netværk med ledelse og de fire andre ressourcepædagoger i distriktet.
- Faste personalemøder og forberedelsestid.
- Netværk og kompetenceudvikling med særligt fokus på neuroaffektiv udviklingspsykologi og sansemotorik.
- Nussa-uddannelsen hos Docenten.
- 1-årig efteruddannelse i autisme hos Molis.
- Et højt fagligt og ambitiøst arbejdsfællesskab, som arbejder målrettet med at udvikle opgaveløsningen sammen med medarbejderne i børnehusene til gavn for børnene.
- Et distrikt med en høj pædagogandel, stabil medarbejdergruppe og lavt sygefravær.
Om Ballerup Kommune og Distrikt Måløvhøj
Ressourcepædagoger i Ballerup Kommune er organiseret i Center for Dagtilbud, skoler og klubber. Det betyder, at du som ressourcepædagog ansættes i et distrikt og varetager opgaver i distriktets børnehuse.
Måløvhøj Distrikt består af fem børnehuse, der tilsammen har cirka 530 børn, 120 medarbejdere og otte pædagogiske ledere. De otte pædagogiske ledere samt distriktslederen udgør ledelsesteamet for distriktet. Distriktet afholder fælles arrangementer såsom uddannelsesdage, kompetenceudvikling og tema-aftener samt arrangementer, hvor børnene mødes på tværs af distriktet.
Distriktets ressourcepædagoger refererer til distriktets souschef og indgår i et ressourcepædagognetværk med mulighed for faglig sparring og kompetenceudvikling.
Ressourcepædagoger ansat efter 1. august 2026 forpligtes til at indgå i SAMSPAL som led i deres opgaveløsning, i det omfang der er brug for dette. Indsatsen tilrettelægges som et treårigt forløb, hvor ressourcepædagogen frikøbes en dag ugentligt. SAMSPAL er en praksisnær indsats, hvor ressourcepædagoger arbejder i makkerskab med en medarbejder fra PPR. Indsatsen bygger på en neuroaffektiv tilgang og kollegial ledelse og har fokus på at bringe specialpædagogisk viden ind i almenmiljøet samt styrke inkluderende børnefællesskaber og udviklingen af den pædagogiske praksis.
Vil du vide mere?
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte pædagogisk leder og souschef Camilla Brandt-Knudsen på telefon 2036 0089 eller distriktsleder Ann Cherie Fleron på telefon 4477 1845.
Du kan her se stillingsbeskrivelser for dagtilbud.
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk.
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. december 2026 eller snarest derefter.
Ballerup Kommune forventer at holde samtaler den 29. oktober i tidsrummet fra kl. 10.30-15.00.
Stillingen er på 37 timer og er en fast stilling.
Ansøgningsfrist: den 23. oktober 2026
Ballerup Kommune tilbyder løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst for pædagoger eller socialpædagoger i kommunerne.
Ansættelse sker efter principperne om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Lønintervallet for stillingen som pædagog/socialpædagog er 34.179,35 kr. – 41.503,61 kr. pr. måned uden pension ved fuldtidsansættelse (37 timer ugentligt).
Den endelige løn fastsættes efter forhandling mellem arbejdsgiver og den faglige organisation, der har forhandlingsretten på det relevante overenskomstområde. Lønnen afhænger blandt andet af din uddannelse, dokumenterede anciennitet og kvalifikationer.
Ballerup Kommune indhenter straffe- og børneattester.
Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her.
Ballerup Kommune ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer Ballerup Kommune alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos Ballerup Kommune.
Send din ansøgning online, og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Ballerup Kommune glæder sig til at møde dig.